top of page

 

Lej KultuRStationen til dit næste arrangement!
Gældende fra september 2026.

 

Som medlem af KulturStationen kan du leje vores dejlige lokaler.

Tegn medlemskab således: Send 150 kr. til Mobile Pay 35364. Skriv din e-mail adresse inden du swiper.

 

Søger du de perfekte rammer til en fødselsdag, reception, foreningsmøde, undervisning, et event eller et musikarrangement?
Vores lokaler og priser:

 

Du kan sammensætte lejemålet, så det passer til dit behov.

Vi udlejer i mindst 2 timer ad gangen.

· Store sal: 200 kr. pr. time

· Lille sal: 80 kr. pr. time

· Begge sale: 250 kr. pr. time

· Rabat: Du får 25 % rabat fra den 9. lejetime.

I juli måned giver vi 25 % rabat på alle lejemål over 5 timer.

· Inkluderet i prisen: Trådløst netværk: 333181 / hbnsrzar og adgang til storskærm:

Skal du holde et musikarrangement, eller ønsker du at leje klaver, sangbøger eller musikudstyr? Kontakt Hans Henrik direkte på hhpersen@gmail.com for en særskilt aftale.

Mad, drikkevarer og fest:

· Medbring eget: Du må gerne medbringe dine egne mad- og drikkevarer uden ekstra beregning.

· Køb hos os: Du kan også vælge at købe drikkevarer til rimelige priser direkte fra KulturStationens eget sortiment (skal aftales senest en uge før).

· Vigtigt om alkoholsalg: Du må under ingen omstændigheder sælge drikkevarer til dine gæster, medmindre du selv har søgt og fået en midlertidig alkoholbevilling.


Rengøring: Gør det selv eller køb hjælp:

 

Når du lejer stationen, skal du vælge mellem to modeller:

1. Model A (Gør-det-selv): Du gør klar, rydder op, vasker op, tørrer borde af, støvsuger/vasker gulve og afleverer lokalerne i samme fine stand, som du modtog dem.

2. Model B (Tilkøb af hjælp): Lad vores friske, frivillige hjælpe dig med klargøring, borddækning eller slutrengøring for 125 kr. pr. halve time. Pengene går ubeskåret til stationens drift.


Det praktiske med småt:

· Depositum: Ved fester over 3 timers varighed opkræves et depositum på 1.000 kr., som du får tilbage, når lokalerne afleveres i godkendt stand.

· Afbestilling: Bliver du nødt til at aflyse, koster det 200 kr. (mere end 30 dage før) eller 500 kr. (mindre end 30 dage før).

· Ordensregler: Rygning og levende lys er forbudt indendørs. Du er som lejer erstatningsansvarlig for eventuelle skader på inventar og bygningen.


Klar til at booke?

Kontakt os på lejstationen@gmail.com for at aftale fremvisning, nøgleudlevering samt gennemgang og underskrift af den endelige lejeaftale.

Vi glæder os til at lægge hus til dit arrangement

Stationens kalender

(Mobil: scroll helt ned !) OBS Tiderne i kalenderen er ofte incl. tid til forberedelse af arrangementer. De starter typisk senere!

 

bottom of page